Boost din energi udendørs med sjove og funktionelle øvelser, hvor der er fokus på core balance, udholdenhed og cardio/kondition. Alle kan deltage da øvelserne bliver tilpasset deltagerne - det handler om at have det sjovt, mens man træner!
Holdbeskrivelser
Styrke og balance: En udholdenhedstime for hele kroppen, hvor der laves styrketræning med vægte. Træningen foregår med enkle, men hårde øvelser, så du får en udfordrende træning og kommer til at få sved på panden. Øvelserne vil blive tilpasset så de passer til alle deltagere.
Powerstep: Intensiv konditionstræning på en stepbænk med en simpel koreografi.
Power Hiit: Den ultimative cardiotræning. Du er garanteret en træning fyldt med energi, fart og herlig musik!
Power cardio: Den ultimative kombination af vægttræning og cardiotræning.
ABS og Core: Højintensive og udfordrende øvelser for mavemusklerne.
Stretch and Relax: Stræk ud og slap af efter en hel dags træning til behagelig musik. Timen giver ro, balance og smidighed.
Circuit training: Stationsopddelt træning med og uden vægte
Functional: Træning uden vægte
Kettlebell: Øvelser i forskellige niveauer med kettlebell
Ugeprogram
Gæsteinstruktøren afholder 2-3 timer hver dag, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres ved ankomst på stedet på det specifikke hotel.
Hvem kan deltage?
Al gruppetræningen er velegnet til både begyndere og øvede. Intensiteten og sværhedsgraden tilpasses ud fra deltagernes niveau. Du skal være fyldt 15 år for at tilmelde dig træningen.
Hvordan bestiller jeg og hvad er prisen?
Al træning med vores gæsteinstruktører er gratis for dig der bor på det aktuelle hotel i den aktuelle uge. For at booke skal du klikke på bookinglinket til højre og gå til den aktuelle dato for træningsugen, så er det blot at bestille din rejse. Der kræves ingen forhåndstilmelding for at deltage i sessionerne.